Startside‎ > ‎

Facilliteter

Faciliteter på skolen

Boddum Ydby Friskole råder over nogle dejlige faciliteter for både børn og ansatte.

Skolens bygninger har skolen selv ansvaret for, og disse bliver løbende vedligeholdt, så de er tidssvarende for skolens brugere.

Det betyder også, at man ikke tolererer graffiti eller anden hærværk fra elevernes side på skolens ejendom, og dette bliver fra starten fortalt til alle elever. Børnene lærer, at de skal respektere andres ejendom og behandle det, som var de hjemme.

Vi er derfor glade over, at vi har en skole med meget få udgifter til udbedring af den slags.

Skolen råder over:

- Bibliotek med mange bøger for alle klassetrin, og der bliver jævnligt indkøbt nye bøger til supplering. Der er en ugentlig bibliotekstime for alle klasser.


- Gymnastiksal med mulighed for samling af alle eller grupper af elever til forskellige opgaver. Salen bruges til morgensang hver morgen. Yderligere bruges gymnastiksalen af SF0, når vejret ikke tillader så megen leg udendørs.


- Gymnastikundervisningen foregår i hallen, som er ligger nabo til skolen. Alt i gymnastikredskaber forefindes.


- Stort køkken til hjemkundskab, hvor der er rig mulighed for eleverne til at få indsigt og indlæring i sund mad og god hygiejne i køkkenet.


- Klasseværelser for 0. kl. til og med 3. klasse er i den ”gamle skolebygning”. Skolens øvrige klasser er i pavillonerne.


- Skolen har trådløst Internet. Der indkøbes løbende nye bærbare computere. Når der undervises klassevis er der computere til alle elever. Målsætningen er at alle skolens elever har en bærbar computer. Der gennemføres IT- undervisning i 0. klasse.

- Kreativt værksted er et multirum, hvor undervisningen i sammensmeltningen af traditionelle sløjd- håndarbejde og billedkunstfag finder sted. Faget kalder vi kunst-design-håndværk.


- Fysiklokale som er fælles med skolens køkken. Her kan langt de fleste forsøg og eksperimenter laves. (der er planer for et helt nyt lokale, som skal give plads til undervisning i fysik og natur/teknik).


- Musiklokale med stor instrumentsamling. Lokalet ligger i umiddelbar forbindelse med gymnastiksalen, hvorfor der rådes over mange kvadratmeter til de musikalske opgaver.


- Store legepladser og udendørsområder. I og omkring skolen forefindes store legemuligheder for børnene. Lige ved skolens bygninger er legepladsen asfalteret, så der kan køres på skateboard, cykel osv. Rundt om skolen er der legepladser med vippe, gynger, bålplads, sandkasser og mange træer. Fodbold bane til afbenyttelse af skolens elever


- Skolebod hvor børnene kan købe sund og ernæringsrigtig mad (fortrinsvis). Boden bliver administreret og passet af skolens ældste elever. Overskuddet går ‘til 6/7 klasses lejrskole.


- SF0 lokaler med mulighed for børnene at komme til skolen tidligt om morgenen og bliver der efter skoletid, hvis det er en nødvendighed.


- Børnehavelokaler har vi i den ene pavillon med udgang til grønt område med legeplads. Lokalerne er godkendt til 25 børn fra 2 år indtil skolestart.