Formål-specialundervisning
Principper for specialundervisningen
Formålet er at finde, beskrive og hjælpe de elever, der har brug for særlig støtte eller hensyntagen, fagligt, socialt og/eller emotionelt. Give de rigtige børn den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt.
Specialundervisningen deles i 3 forskellige indsatsformer:
Forebyggende indsats: Ned og se efter risikobørn i bh.kl. og 1. kl. Massiv læseindsats i 2. kl.
Foregribende indsats: Læse/ stave kurser for 3.- 7.kl.
Indgribende indsats: Specialundervisning for elever, hvor behovet er konstateret ud fra en Pædagogisk/ psykologisk vurdering for 0.– 7.kl.
Indstilling til pædagogisk/ psykologisk vurdering foretages i samråd med forældrene.
Ingen elever modtager nogen former for specialundervisning uden forældrene er orienteret.
Specialundervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs behov.
Specialundervisningen skal organiseres ud fra nærhedsprincippet, som tilstræber tæt samarbejde med klassen.
Specialundervisningen evalueres løbende og mindst én gang om året med henblik på at sikre helhed og sammenhæng mellem indsats, behov og resultater.
Der bør foregå en løbende uddannelse og opkvalificering af specialundervisningslærerne.
Forebyggende specialundervisning:
Forebyggende specialundervisning betyder forebyggelse af specialundervisning. Vi skal skabe vilkår, der gør at så få elver som muligt senere skal tildeles specialundervisning. Forebyggende specialundervisning skal således tilgodese alle elever i klassen, men først og fremmest de elever, der har de største behov. Baseret på en viden om børns behov og indlæring.
Varetages af klasselærer, motoriklærer og læse-/ testlærer.
Mål: - at give eleverne gode betingelser for udvikling og indlæring.
- motorik i 0. – 2. kl.
- sproglege og sproglig iagttagelse allerede i bh.kl.
- alsidig erfaring med skriftsprog
- læselærer tilknyttet 2. kl.
- værksteder
- differentiering på klassen
- intensive kurser
- test ( tegneiagttagelse, IL-basis, OS64, OS120)
- elevbeskrivelser
Foregribende specialundervisning:
Der gives et ekstra tilbud til de elever, der i løbet af de foregående skoleår har vist behov for, at få et yderligere skub for at komme i gang med indlæring eller nå op på niveau med klassen.
Baseret på en viden om særlige svage forudsætninger hos børn og konstaterede behov i forbindelse med læse/ stave indlæring
Mål: - at mindske eller forhindre følgevirkninger af svage forudsætninger og evt. eksisterende handicaps.
- læse/ stave kurser
- differentiering på klassen
- anden træning, som kan være et behov for det enkelte barn
- test (Chips, SL60, SL40, TL1)
- elevbeskrivelser
Indgribende specialundervisning:
For elever der trods eventuelle tidligere tiltag stadig har brug for en specialpædagogisk indsats. Det kan være såvel i klassen som udenfor klassen enten individuel eller på små hold.
Er baseret på konstaterede behov eller vanskeligheder indenfor det faglige område, området med adfærd, kontakt og trivsel eller indenfor begge områder.
Der foreligger en pædagogisk/ psykologisk vurdering.
Varetages af specialundervisningslærere i samarbejde med klasselærer og faglærere.
Mål: - at ændre elevens situation ved at supplere, kompensere eller korrigere forhold i omgivelserne eller hos eleven selv.
- elevbeskrivelser
- obsskemaer
- løbende evaluering og handleplaner
Vi tilbyder LingoScan til elever med svære læseproblemer. (Oplæsningsprogram)
Specialundervisningens organisering:
Specialundervisning er fleksibelt organiseret.
- Enkeltmandsundervisning (en til en)
- Små hold
- Støtte på klassen
- Holddannelser på tværs af klasser
Specialundervisningen vil oftest ligge indenfor elevens normale skema, dog kan det også ligge udenfor, hvis der træffes aftale om dette.
Der lægges nyt skema for specialundervisning flere gange i løbet af skoleåret.
Indmeldelse til børnehaven "Frihaven"
tlf. 40415949 eller 97956370
Nyt! Få lektier og anden info fra skolen som SMS
Klik her! Se den reviderede udgave af det materiale som eleverne i 5. klasse har fået med hjem.